Opstart
Det er altid svært at sige hvordan jeres barn vi reagere på opstarten i Signalhuset.
Nogle børn er klar på livets nye udfordringer efter ganske få timer, mens andre behøver en stille og rolig opstart med få timer om dagen for at kunne klare alle de nye indtryk.
For vuggestuebørn vil vi råde jer til at have god tid til opstarten. Det typiske er at I kommer og er med til formiddagens aktiviteter og går hjem når jeres barn skal sove til formiddag/middag. Efter nogle dage kan det være jeres barn er klar til at sove i vuggestuen eller at I forældre kan lade jeres barn være alene i kort tid, mens I går en lille tur i området?
For børnehavebarnets vedkommende er der stor forskel på om barnet rykker fra Signalhusets vuggestue eller kommer fra en anden vuggestue elle dagpleje.
De børn der kommer fra Signalhusets egen vuggestue, har jo den fordel at de kender huset og personalet. Barnet har sammen med vuggestuens personale været på besøg i børnehaven og personalet har forberedt barnet på de nye omgivelser. Dette vil lette opstarten.
For de børn som starter i børnehaven, er det vigtigt at respektere at det er en stor omvæltning, selvom man har gået i institution før. Det kan tage noget tid med indkøringen. Så sæt den fornødne tid af til opstarten og bær over med dit barn, der er meget nyt at vende sig til.
Vi aftaler altid individuelt hvordan opstarten skal være.